Det siger vores kunder…
Referencer
”Jeg har siden udgangen af Januar 2020 døjet med et løberknæ, efter adskillige besøg hos andre behandlere, hvor resultaterne udeblev, blev jeg anbefalet at booke en tid hos Ronnie. Efter blot én behandling forsvandt smerterne fra mit knæ, Jeg kunne nu gå nedad trapper, rejse mig/sætte mig i en stol og cykle uden smerter. Jeg fik et par enkelte øvelser jeg kan lave hjemme, og har efter 3 behandlinger fortsat ingen smerter”
Mette Simonsen
“Efter 5 år med knæsmerter i forbindelse med løb og deraf diverse undersøgelser, scanninger, fysioterapitimer kontaktede jeg Ronnie. Men sit indgående kendskab til kroppens dynamik, fik han hurtigt løsnet op for de spændinger der var den primære årsag til knæproblemerne, og efter 2 behandlinger kunne jeg løbe igen. Ydermere fik jeg åbnet op for en mental tilstand af lethed og ro jeg ikke havde mærket i mange år”
Pernille
”Jeg havde gennem længere tid døjet med smerter i lænden, men blot efter en enkelt behandling oplevede jeg, at smerterne var helt væk. Ronnie var super til at formidle årsagerne til mine problemer, og gav nogle enkelte værktøjer, så jeg selv kunne arbejde med det, hvilket har virket perfekt for mig”
Henrik Schibsbye
“Jeg følte mig en smule tidspresset, da jeg opsøgte Ronnie med mine knæproblemer.
Forinden havde jeg gået til fysioterapeut i 6 måneder og var efter blevet henvist til en ortopædkirurg til undersøgelser og scanning.
Ortopædkirurgen bad mig henstille alt træning, indtil opstart af min værnepligt. Det vil sige seks måneder uden nogen form for træning, der kunne belaste mine knæ den mindste smule.
Det er en rimelig træls besked at få, når man i mange år har trænet løb og styrketræning 5-6 gange om ugen.
Så jeg fik anbefalet Ronnie og var en smule skeptisk, da jeg mødte op hos ham første gang. Endnu mere skeptisk da han bad mig løbe en tur bagefter. Jeg havde ikke kunnet løbe i et år, men det lykkedes, og nu efter 4 konsultationer er jeg kommet op og kan løbe 10 kilometer igen.
Ronnie er passioneret og tilstedeværende i sit arbejde. Desuden er han super behagelig og nem at tale med.
Han fokuserer på hele kroppen (ikke kun hvor det gør ondt), og så tager han også det psykiske aspekt med. Det hele hænger sammen.
Jeg har lært at trække vejret rigtigt og forstå og arbejde med min krop og mit sind på en ny måde. Han har kun gjort mit forløb nemmere og mere overskueligt.
Hver gang er jeg gået derfra og følt mig rolig, lettet og afbalanceret på en helt anden måde end ellers.
Mine konsultationer hos Ronnie har givet mig meget mere end bare at få styr på mine knæ. Han kan 100% anbefales!”
Louise
“Havde gennem længere tid fået tiltagende smerter i mine knæ i forbindelse med landevejscykling, hvilket gjorde at jeg måtte reducere min træning kraftigt. Efter anbefaling, søgte jeg hjælp hos Ronnie som med stor grundighed undersøgte mig og testede muskelstyrken i mine ben. Og efter kun 2 behandlinger forsvandt mine smerter og jeg kunne igen træne på fuld styrke”
Pia
“Jeg har i forbindelse med mit træningsforløb til Marathon, haft problemer med mit højre knæ – derfor søgte jeg hjælp. Ved Ronnie, havde jeg en oplevelse af stor faglig viden og interesse for, hvordan jeg oplevede problemet.
Ronnie var meget grundig i både sin undersøgelse, behandling og efterfølgende rådgivning, hvilket førte til en hurtig bedring af min skade.“
Kenneth
“Har haft lændesmerter i en årrække og valgte at gå til Ronnie for at få hjælp til at arbejde mere målrettet med min ryg. Ronnie foreslog et forløb på en måned hvor vi fokuserede på at aktivere muskelgrupperne tilknyttet lænden og indbygge en række øvelser med fokus på bevægelse. I forløbet oplevede jeg forøget mobilitet i muskelgrupperne omkring lænden og lærte at bruge min vejrtrækning bedre for at få optimal udnytte at øvelserne. Den øgede mobilitet har dels lettet smerterne, men har også motiveret mig til at arbejde videre med bevægelse og udstrækning. Forløbet har haft en selvforstærkende effekt og jeg føler jeg er kommet et stort skridt videre til en stærk, mere smidig og ikke mindst smertefri lænd. Jeg har været meget tilfreds med forløbet og vil klart anbefale Ronnie til andre med tilsvarende udfordringer”
Palle
“Jeg havde igennem 2 år haft daglige smerter i min lænd. Jeg blev anbefalet Ronnie, som blev min vej ud af konstante smerter. Han forstår og arbejder helhedsorienteret med kroppen og ikke kun symptomet. Så i dag er jeg smertefri og kan igen gå lange ture, spinne og bære min ryg. Jeg har fået en ny bevidsthed om mit åndedræt og min krops måde at kompensere for styrkeøvelser, der er svære. Og dét er fedt. Jeg kan kun anbefale Ronnie!”
Ariana Aagreen
“For snart 12 år siden startede et smertehelvede for mig. Jeg blev diagnosticeret med stenose og degeneration af ryghvirvlerne. Efter 9 år med 3 større operationer i ryggen ( i alt 18 skruer ) og flere genoptræningsforløb, var jeg henvist til et liv med daglige doser af morfin. Jeg deltog ikke i ret meget og kunne ikke ret meget. Heldigvis fik min bror mig i behandling hos Ronnie Rasmussen. Han hjalp mig med at træne mine funktioner med øvelser og vejrtrækning. I dag tager jeg ikke længere morfin. Jeg har genoptaget en stor del af mit sociale liv, og hvis jeg ellers passer mine øvelser og tager hensyn til min ryg, kan jeg nu leve et langt mere tilfredsstillende liv. Hvis nogen har brug for at høre om mine erfaringer træffes jeg på telefon 40976528”
Eva Stine Jensen
“Jeg har gået til behandling hos Ronnie Rasmussen for pludselig hævelse i mit ene knæ i marts 2021. Jeg havde besøgt flere behandlere, men uden væsentlig bedring. Jeg faldt over Ronnie på nettet og læste hans referencer – og jeg er ikke blevet skuffet. Ronnies tilgang til at se kroppen som en helhed og ikke kun behandle knæet, har gjort mirakler. Gennem aktivering af muskler og øvelser til hjemmebrug, kan jeg efter kort tid nu løbe så småt igen”
Susanne
“Da jeg mødte op til workshoppen havde jeg ondt i ryggen. Ret hurtigt efter ganske få og enkle øvelser, blev mine smerter reduceret med ca 80%. Da vi havde gennemført workshoppen, havde min ryg det dejligt. Dog kom nogle af smerterne igen dagen efter, men efter at jeg laver øvelserne et par gange om ugen, så er jeg blevet helt smertefri i ryggen”
Julie Guldbæk
“Min krop var igennem flere års, til tider, fysisk krævende arbejde meget spændt og låst. Problemerne var især koncentreret omkring mine skuldre og nakke, hvilket ofte førte til dårlig søvn og når det var værst også til begrænsninger i mit arbejde.Ronnie fandt flere steder i min krop der var låst og spændt op, og allerede efter 1. behandling kunne jeg mærke en markant forbedring. Efter 2. behandling var jeg løsnet så meget op at jeg derfra kunne forebygge mine skader med de enkelte øvelser jeg fik”
Morten
“Som motionsløber er det frustrerende hvis man slås med småskader. Jeg har været til behandling for smerter i knæhasen nogle gange, og kombinationen af dyb massage, kontakt til åndedrættet og “hjemmearbejde” i form af enkle øvelser har givet resultater. Jeg er også blevet mere bevidst om hvordan spændinger i én del af kroppen kan give problemer et helt andet sted, og hvordan jeg kan arbejde for at løsne mere op”
Ulla Dalsgaard
‘I forbindelse med træning til Frømandskorpsets Elevskole oplevede jeg i en længere periode stagnerede performance med en, tilsyneladende, endeløs række af skader i primært venstre knæ. Efter et forløb hvor vi fokuserede dele af min styrketræning på kettlebells træning, oplever jeg et styrket kropsligt fundament samt forbedret udholdhenhed i såvel styrke som løb – alt sammen uden en eneste skade!’
Mads
”Jeg arbejder som sergent i Livgarden og har gennem 8 måneder døjet med et springerknæ. Først søgte jeg hjælp ved flere fysioterapeuter, men smerterne i knæet forsvandt aldrig rigtigt. Jeg blev anbefalet at søge hjælp hos Ronnie af en kollega, som selv tidligere havde døjet med et springerknæ. Efter første behandling kunne jeg mærke en kolossal forbedring omkring knæet, og jeg mærkede ikke længere smerterne i hverdagen. Efter anden behandling begyndte jeg at løbe igen, hvilket jeg ikke har gjort siden skadesstarten. Jeg havde døjet med smerterne i 8 måneder, og fandt ved én behandling hos Ronnie, en løsning på mine smerter”
Anders
“I foråret 2010, blev jeg opereret i skulderen, og nogle måneder senere, ifb med genoptræningen, fik jeg pludselig et voldsomt hold i nakken! Siden da, har mit hovedet “hældt” ti/femten gr. mod højre! Skævheden kunne ikke rettes ved kiropraktor, og behandlinger hos fysioterapi hjalp kun kortvarigt. Grundet skævheden, har jeg lige siden haft nedsat mobilitet og lidt afbrudt søvn, idet jeg ikke har kunnet ligge på siden ret længe ad gangen!
Med jævne mellemrum blev jeg ramt af kraftige hold i nakken, som kun smertestillende har kunnet lindre! Hverken kiropraktik el Fys, har kunnet afhjælpe.Når jeg gik til lægen, så var svaret, at sådan må min nakke altid have set ud!
Efter to besøg hos Ronnie, var en stor del af stivheden forsvundet, og nakken blev rettet en del op! Nakken er nu rettet næsten tilbage til normal, og vigtigst af alt, så er søvnen blevet lagt bedre. Nu vågner jeg ikke længere hver gang jeg har ligget for længe på den samme side, og jeg føler mig meget udhvilet når jeg vågner”
Anders
“I en hverdag præget af et tempo der gør mange forpustet, hvor jeg engang imellem også selv bliver forpustet, så ved jeg at Ronnie kan hjælpe mig, både med at få koblet af og ikke mindst at hjælpe min krop tilbage på sporet, så min daglige træning ikke sætter sig som skader. Jeg kan kun give Ronnie mine bedste anbefalinger, både hvis du er sportsudøver, har en stresset hverdag eller bare vil gøre noget godt for dig selv”
Anette
Jeg har gennem mit operative arbejde i politiet altid været afhængig af, at min krop kunne præstere fuldt ud. For godt et år siden begyndte jeg at få ondt i venstre side af ryggen, det blev med tiden værre og jeg vidste ikke hvorfor. Jeg konsulterede Ronnie som hurtigt opdagede, at min venstre balle nærmest var inaktiv og at mine muskler deromkring derfor var på overarbejde. Jeg fik nogle få øvelser med hjem derfra og allerede efter en uge var smerterne reduceret betydeligt. Jeg kan nu mærke, at jeg er mere bevidst om bl.a. min vejrtrækning, aktivering af baller- og coremuskulaturen.
Jan B
“Igennem længere tid havde jeg haft problemer med en forstrækning i baglåret og irritation omkring knæet, som nedsatte min kraft ved cykling en del. Efter 2 behandlinger og nogle øvelser hjemme, forsvandt mine smerter og jeg fik den fulde kraft tilbage i benet. Ligeledes har min ryg også haft bedring, da jeg døjer med en mindre diskusprolaps”
Birger
“Jeg er professionel ishockeyspiller Gentofte Stars, og har I år haft problemer med lysken, psyken, og andre små ting. Her har jeg Igennem flere behandlinger gjort kendskab til Ronnie, der virkelig har hjulpet mig, både kropsmæssigt, og psykisk. Dette har været med til at forbedre mit spil på banen. Derudover er Ronnie meget professionel, og meget opmærksom på at forhøre sig om ens problemer. Jeg kan personligt klart anbefale Ronnie og hans behandling, han er meget dygtig til det han gør”
Christian
“Da jeg kom til Ronnie, var det med efterslæb fra fem år med springerknæ i begge knæ og et tynget sind. For det første blev jeg overrasket over, hvor lidt Ronnie var interesseret i mine knæ. I løbet af de fem år med springerknæ har jeg naturligt været igennem en del behandlere. Stort set dem alle har kun haft fokus på mine knæ – og endnu vigtigere, så har de forsøgt at løse problemet netop der. Da jeg kom til Ronnie, så han på min krop som helhed og gik så i gang med alt andet end mine knæ. Han blotlagde forskellige svagheder og fandt frem til en masse muskler, der var inaktive og ikke gjorde deres arbejde. Dette var det første element i Ronnies behandling. For det andet blev jeg overrasket over Ronnies coaching. Når jeg tænker på coaching, så forestiller jeg mig en masse samtale og afklarende spørgsmål, men med Ronnie var det anderledes. Ronnie coachede så at sige min krop i stedet for mit sind. Med sit kendskab til forbindelsen mellem de to, fik Ronnie ”løsnet op” for mit hoved, ved at løsne op i min krop. Det betød, at de ting jeg bøvlede med, blev bearbejdet hurtigere og mere effektivt. Resultaterne af Ronnies behandling taler for sig selv.
Allerede efter første behandling hos Ronnie kunne jeg mærke en forskel, der bedst kan beskrives som en lettelse. En mental lethed, men også en lethed i min krop. Desto flere behandlinger, jeg var igennem, desto længere varede resultaterne ved. Det tager tid at ændre kroppens ”dårlige vaner”, men med tålmodighed og vedholdenhed, hjælper Ronnies behandlinger en på vej. Efter mit forløb hos Ronnie har ikke flere smerter i min knæ og jeg føler en større mental ro. Desuden har Ronnies behandlinger givet mig en række redskaber, jeg kan bruge, når jeg oplever udfordringer og stressede perioder.
Sammy P